> Læs mere om Peru Opdateret 16.02.2012 / PDJ Udskriv denne side
Inkaens forsvundne by Peru | Tilbud
15 dages klassisk rundrejse til Perus største seværdigheder
Lima – Nazca – Arequipa – Titicaca søen – Cusco – Machu Picchu - Lima

Peru byder på naturoplevelser, historiske steder og levende kulturer i absolut særklasse. Læg dertil Sydamerikas mest varierede og lækre køkken, gode indkøbsmuligheder på farverige markeder og i eksklusive butikker, og ikke mindst en gæstfri befolkning. Fra Andesbjergenes sneklædte tinder og højlandsplateauets vidder med Titicaca-søen til Inka-kulturens verdensberømte byer Cusco og Machu Picchu.
Pris per person
JULI
Afrejsedag Flyselskab Dage Pris Eneværelse Pladser
03.07.2012 KLM 15 22.990,- 1990,-
OKTOBER
Afrejsedag Flyselskab Dage Pris Eneværelse Pladser
19.10.2012 KLM 15 20.490,- 1990,-
Pladser
"Begrænset" = Mest plads
"Få" = Kun få pladser tilbage
"UDSOLGT" = Kan have plads ved eventuelle afbud
TILMELDING & YDERLIGERE INFORMATION
DaGama Travel
Ryesgade 5
2200 København N
Telefon: 3638 0000
E-mail: info@dagama-travel.dk
DAG 1 | DANMARK – LIMA |
Afrejse fra Danmark og ankomst til Peru
Rejsen til Peru er planlagt med KLM, Royal Dutch Airlines. Turen går via Amsterdam til Lima, hvor vi lander først på aftenen.
Efter indrejseformaliteterne kører vi til vores hotel i Miraflores. Efter indkvarteringen og en kort briefing er resten af aftenen til fri disposition.
Lima er Perus hovedstad, største by og landets kulturelle og økonomiske centrum. Byen ligger spredt ud over tre dale i et ørkenområde ud mod Lima-bugten ved Stillehavet.
Lima blev grundlagt af den spanske conquistador Francisco Pizarro d. 18. januar 1535. Lima blev den vigtigste by i det spanske vicekongedømme Peru, et administrativt område, som i kolonitiden (fra midt i 1500-tallet til først i 1800-tallet) kontrollerede størstedelen af de spanske besiddelser i Sydamerika. Den blev snart kendt som ’Kongernes By’ og var gennem tre århundreder den største metropolis i Sydamerika.
I dag lever henved en tredjedel af Perus indbyggere i hovedstaden.
Bycentret går under navnet Cercado de Lima. Det er her, man finder de vigtigste levn fra kolonitiden, såvel som præsidentpaladset og bystyrets bygninger. Kvartererne Miraflores og San Isidro er blandt byens mest velhavende, og her ligger de fleste af de dyrere hoteller og andre turistdestinationer. San Isidro er ligeledes et vigtigt økonomisk kraftcenter – langt vigtigere end Cercado de Lima.
Barranco, ikke langt fra Miraflores, er kendt som bohemernes tilholdssted og har ry for at huse mange forfattere og intellektuelle. Her ligger endvidere en berømt historisk bro.
Der er denne dag inkluderet fuld forplejning på flyet mellem Amsterdam og Lima. Overnatning i Lima med morgenmad (Miraflores).

DAG 2 | NAZCA |
Udflugt til Islas Ballestas og lokal vingård
Efter en tidlig morgenmad kører vi videre mod Paracas (ca. 3 timers kørsel) gennem
de øde kyststrækninger. Under turen vil den lokale guide snakke om kystlivet i Peru.
Vi ankommer til “el Chaco” havnen i nationalparken. Herfra skal vi på 1½ times tur til Ballestas øerne i speedbåd (også kaldet fattigmands Galapagos). Ved udsejlingen ser
vi “kandestøberen” som er lavet på samme måde i sandet som de berømte Nazca linier. Lokalguiden forklarer de forskellige teorier om de tidlige kulturer i området. Omkring øerne ser vi store mængder havfugle, søløve kolonier og endda pingviner. På
de forrevne øer er der hundrede meter tykke guanolag fra fuglene. Forskellige mineselskaber har tidligere brudt “fugle-guldet”, der siden hen er endt i europæiske marker og de har endda været årsag i store konflikter.
Tilbage på kysten fortsætter vi mod Nazca. Undervejs gør vi et ophold i nærheden af Ica hvor vi skal besøge en Peruansk vingård for at smage lokal vin og Pisco (brændevin). Her vil der også være mulighed for at spise frokost (for egen regning). Sidst på dagen ankommer vi til Nazca.
Nazca er en lille by ved den pan-amerikanske hovedvej, 450 km syd for Lima, beliggende i 598 meters højde. Denne egn er berømt for at huse kolossale geometriske figurer i ørkensandet. Nogle af disse figurer ligner forskellige dyr, såsom et 180 m langt firben, en 90 m høj abe med elegant snoet hale samt en kondor med et vingefang på 130 m. Figurerne blev fremstillet ved at fjerne de øverstliggende mørke sten, som dækker ørkenen. Herved blev den underliggende lysere klippe eksponeret.
Overnatning i Nazca med morgenmad.

DAG 3 | NAZCA |
Nazca linierne og antik kirkegård
Om morgenen er der mulighed for at flyve hen over Nazca linierne. Dette er frivilligt
og ikke inkluderet i rejsens pris (det koster omkring 90 dollars og kan arrangeres af rejselederen). Figurerne er så store at de kun kan ses fra luften og der eksisterer mange teorier om disse linier fra omkring år 100-300. Nazcalinjernes mysterium tiltrækker forskere fra alle verdenshjørner og der dukker stadig nye fortolkninger op
om deres betydning. Man flyver i små flyvemaskiner med typisk 4 passagerer i hvert fly. Senere på dagen vil der være besøg på “Chauchilla”, som er en præ-inka kirkegård.
Her finder vi både mumier og ældgammelt keramik (mere end 1000 år gammelt). Om eftermiddagen skal vi videre mod Arequipa (turen tager ca. 9 timer). På ruten vil der være stop på vejen og spisepause (for egen regning). Ankomst til Arequipa sidst på aftenen.
Overnatning i Arequipa med morgenmad.

DAG 4 | AREQUIPA |
Byrundtur i den hvide by
Formiddagen er fri til egen disposition. I får udleveret bykort så man kan gå lidt rundt i den gamle koloniby med mange flotte pladser. Stille og roligt vil vi fornemme atmosfæren og vænne os til den tynde luft. Arequipa er en smuk by i 2325 meters højde. Den er Perus næststørste by og ligger omgivet af spektakulære bjerge, hvoraf det mest berømte er El Misti (5822m), som tårner sig op bag Arequipas katedral. Mange af byens bygninger kan dateres tilbage til kolonitiden. De fleste er opført i en perlehvid, meget blød og attraktiv vulkansk stenart, sillar. Af denne grund kaldes Arequipa for ’Den Hvide By’. Den har en meget pittoresk central plads, omgivet af en imponerende katedral med to tårne langs den ene side og overbyggede stræder på de øvrige tre sider. Monasterio de Santa Catalina fra 1580 er i realiteten et konvent, og man bør ikke gå glip af det.
Det dækker ikke mindre end 20.000 m2, og det blev først åbnet for turister i 1970.
I omegnen af Arequipa ligger aktive vulkaner, varme kilder, højtliggende ørkener
samt nogle af verdens dybeste kløfter, hvoraf den bedst kendte er Canyon del Colca.
Omkring kl. 14 skal vi på byrundtur i Arequipa til fods. Vi start med at besøge Santa Catalina-klosteret, som faktisk er en lille by. Det blev bygget for kvinder fra områdets overklasse, hvis lod blev at gå i kloster. Stedet havde specielle regler. For eksempel kunne nonnerne tage tjenestefolk med i klosteret. På den måde blev livet bag murene nok mere tåleligt. Dette og andre privilegier blev afskaffet i 1870erne, da en udsending fra Vatikanet mente, at disse var i strid med det ydmyge og beskedne liv, der forventes af herrens tjenerinder.
Det er betagende at spadsere gennem de smalle gyder. Husene er malet i jordfarver,
og der er fascinerende detaljer i de mange krinkelkroge, stedet byder på. Fra tagene har man udsigt til El Misti-vulkanen, der hæver sig majestætisk i horisonten.
Vi fortsætter til katedralen, der oprindelig blev bygget i 1656, men har måttet genopbygges flere gange siden på grund af jordskælv. På Museo Santuarios Andinos
ser vi den fine samling fund fra Perus fortid. Hovedattraktionen er uden tvivl mumien ”Juanita”. For cirka 500 år siden hun blev ofret og lagt i en grav på Ampato-vulkanen.
Graven virkede som en veritabel dybfryser, og da hun i 1995 blev fundet, var hun uhyre velbevaret. Hun har givet forskerne en enestående mulighed for at undersøge et Inka-menneske.
Med bus fortsætter vi til forstaden Yanahuara, hvor vi ser San Miguel Arcangel-kirken. Fra torvet er der en flot udsigt over Arequipa ud mod områdets vulkaner.
Vi kommer tilbage til hotellet tidligt på aftenen.
Overnatning i Arequipa med morgenmad.

DAG 5 | AREQUIPA |
Ankomst til Titicaca søen

I dag går turen videre til Puno med bus (det tager ca. 7 timer). Undervejs er der udsigt til vulkaner, vicuñaer og højlandsslette. Efter ankomst til Puno er der tid til at slappe af og akklimatisere sig højden (det er vigtigt at tage den med ro første dag).
Puno er en højtbeliggende provinsby (ca. 3800 meter over havets overflade), hvor
de traditionelle indianske kulturer stadig dominerer. Det er Titicaca søens primære by.
Ikke langt derfra græsser store flokke af lamaer og alpakaer. Dyrene skaber basis for nogen af de fineste strikvarer i Sydamerika. De kan købes til meget små penge i forhold til herhjemme og er fortræffelige til at lune sig ved i højlandets kulde. På hotellet skal vi pakke en lille taske til at tage med ud på Titicacasøen næste dag. Resten af bagagen bliver på hotellet mens vi er af sted.
Overnatning i Puno med morgenmad.

DAG 6 | PUNO |
Tur til Uros sivøerne og Amantani
Efter morgenmaden kører vi med cykeltaxi ned til havnen. Herfra border vi båden som tager os ud på verdens højstbeliggende navigerbare sø: Titicaca søen. Herfra sejler vi
til Uros-folkets flydende sivøer, hvor de gamle traditioner stadig lever, selv om turisme
i dag er blevet en hovedindtægtskilde.
Uros-indianerne byggede de små sivøer for at slippe for at blive domineret af inkaerne. På de små kunstigtskabte flydende øer har de et lille samfund, hvor mange af deres gamle traditioner stadig holdes i hævd. Moderne tider har dog også sat spor. Der er enkelte hytter med solfangere og parabolantenner på taget, og desværre får flere og flere huse siv-tagene skiftet ud med bliktag.
De små samfund har en ø med kirke, en anden med en skole, og ellers er der en eller
to familier på hver ø. Siv er selve livsgrundlaget i denne særegne kultur, og det indgår endda madretter. Befolkningen er fattig. Deres hele liv er koncentreret om siv og fisk, men i dag også om de mange turister, der ligger til ved øerne.
Derefter sejler vi videre til øen Amantaní, hvor vi skal overnatte hos de lokale for at få et indblik i deres liv. De lever meget primitivt. Den manglende komfort opvejes af de store oplevelser. Husk varmt tøj og lommelygte. De fattige, men stolte indianerfamilier på øen får suppleret deres beskedne indtægter, når vi spiser og overnatter hos dem. Det er overmåde venlige og gæstfrie mennesker. Fra øens top i ca. 4.150 meters højde er
der på klare dage en fantastisk udsigt til de snedækkede bjerge i Bolivia.
Privat overnatning på Amantaní (husk varmt tøj). Forplejning er inkluderet mens man
er hos familien.

DAG 7 | PUNO |
Udflugt til Taquile og retur til Puno
Denne morgen sejler vi videre til øen Taquile, som er berømt for farverige klædedragter og strikvarer (Det er mændene som strikker). Øen er bjergrig, og vi får vores sag for, når vi skal vandre til toppen mod beboelserne (alternativt kan man blive i båden). Fra øen er der en vidunderlig udsigt over den enorme sø. I det fjerne kan vi se de sneklædte toppe i Bolivia, og neden for os sejler fiskerbåde i det blå vand.
Alle på øen bærer hjemmelavede farverige klædedragter med huer, mavebælter og lignende, der angiver om man er ugift, enke osv., så ens status (og eventuelle ønske
om at ændre den) er synlig. Vi hører om de lokales hverdag og stifter bekendtskab med øens kvalitetshåndværk, især strikvarer af alpaca­uld.
Det er ikke kun kvinder, der har strikkepindene fremme. På øen er det i høj grad en beskæftigelse for mændene.
Sejladsen på Titicaca-søen er - som på alle andre større farvande - afhængig af vejret. Derfor kan afrejse-tidspunktet ikke fastlægges før samme dag. Vi forventer at være retur i Puno sidst på eftermiddagen. Fra havnen er der transport til hotellet.
Overnatning i Puno med morgenmad.

DAG 8 | PUNO - CUSCO |
Tur over Andes højsletten
Denne dag skal vi på en rigtig smuk bustur til Cusco (ca. 10 timer) over den mægtige Andes-højslette til den gamle Inka hovedstad. Der vil være flere fotostop undervejs, blandt andet ved en af Inka-rigets vigtige helligdomme, Raqchi.
Vi kommer rigtig højt op: Lidt over 4300 meter i det højeste pas. I dette barske, øde
og smukke landskab lever små indianersamfund en tilværelse på et eksistensminimum.
Forventet ankomst til Cusco først på aftenen.
Cusco, der for inkaerne var kendt som ‘Universets Navle’, var centrum i deres imperium. Den regnes for den ældste til stadighed beboede by på den vestlige halvkugle. Byen ligger i Andesbjergene i 3480 meters højde, og den er stadig smuk og fascinerende. Meget af arkitekturen stammer dels fra inkatiden, dels fra den spanske koloniperiode, hvor conquistadorerne byggede deres egen hovedstad oven på inkabygningernes solide fundamenter.
Cusco er Sydamerikas vigtigste arkæologiske hovedstad og den ældste, kontinuerligt beboede by i hele Amerika. Den lokale kultur med dens traditioner og klædedragt er byens vigtigste attraktion. Massive mure fra inka-tiden omgiver de fleste af byens centrale gader og danner fundament til bygninger fra kolonitiden og af i dag.
Hjertet af byen hedder Plaza de Armas, og Avenida del Sol er den vigtigste
gade i forretningskvarteret. Sidegaderne herfra er kun ændret en smule
gennem århundrederne.
Overnatning i Cusco med morgenmad.

DAG 9 | CUSCO |
Byrundtur i verdens navle og nærliggende ruiner
Efter morgenmaden skal vi på en stille og rolig byrundtur til fods i byens centrum.
Her starter vi med byens centrale plads (Plaza de Armas), hvor vi bl.a. skal besøge byens katedral. Bygningen tog ca. 100 år at opføre på dette hellige Inkasted. Herefter fortsætter vi til Coricancha (den gyldne gårdhave), der var inkaernes vigtigste tempel. Navnet hentyder til den oprindelige tykke guldbelægning med store guldfliser.
Guldet blev røvet af conquistadoren, Francisco Pizarro. Tilbage står det enestående stenarbejde på trods af de mange jordskælv, der gang på gang har ødelagt kirken,
som spanierne har bygget ovenpå inka-fundamenterne.
Bygningen blev påbegyndt i 1559 og var først færdig cirka 100 år senere.
Det prægtige bygningsværk er meget velbevaret og rummer rige kunstskatte fra kolonitiden.
Herefter fortsætter vi til inkaernes vigtigste tempel, Qoricancha. Navnet betyder “den gyldne gårdhave” og hentyder til den oprindelige tykke guldbelægning med kilotunge guldfliser. Disse og andre værdier blev røvet af conquistadoren, Francisco Pizarro. Tilbage står det enestående stenarbejde ganske uberørt af de talrige jordskælv, der gang på gang har ødelagt Santo Domingo-kirken, som spanierne har bygget oven på inka-fundamenterne.
Vi aflægger besøg i det fremragende Precolumbian Art Museum og går tur i gader med bevarede inka-mure. Stenene i forskellige former og størrelser er hugget til, så de passer til hinanden. Og de sidder så solidt sammen, at man end ikke kan presse et barberblad ind mellem de enkelte sten.
Efter frokost skal vi på rundtur omkring Cusco. Vi starter med inka-fæstningen, Sacsayhuaman (også kaldt sexy woman) som er det største og mest imponerende kompleks i nærheden af byen. Anlægget ser imponerende ud, og dog er der kun 20 procent af den oprindelige struktur tilbage. Spanierne anvendte fæstningen som stenbrud til nye kirker og huse i Cusco. Dog måtte de efterlade de største sten. Nogle vejer op til omkring 300 tons. Trods det spanske hærværk er inkaernes enestående arkitektoniske evner og tekniske formåen tydelig. De store sten er skåret til og sat sammen som et puslespil. Vi ved stadig ikke med sikkerhed, hvordan de bar sig ad,
og vi behersker ikke en teknik, der kan gøre dem kunsten efter. Der er mange bud
på hvordan, men ingen metoder er blevet bevist!
Vi fortsætter til inka-helligdommen, Qenko, der betyder zig-zag, hvilket henviser til de talrige zigzag udskæringer og dyrebilleder, som findes på en stor kalkstensklippe.
Stedet blev sandsynligvis brugt til opbevaring af mumier og guldfigurer, og til offerhandlinger.
Næste sted vi besøger er ved Puca Pucara, der ligger lidt længere væk fra byen. Navnet betyder “Det røde Fort”, men sandsynligvis er der tale om en tambo, hvilket vil sige en af inkaernes landevejskroer eller rastepladser. Disse blev anlagt med passende mellemrum på det udstrakte ”hovedvejsnet” der løb syd/nord i Inka-riget.
Ved Tambo Machay var der et helligt bad for inkaerne, i hvis mytologi vandet spillede en stor rolle. Her blev foretaget ceremonielle bade og renselser.
Vi er tilbage i Cusco sidst på eftermiddagen.
Overnatning i Cusco med morgenmad.

DAG 10 CUSCO |
Den hellige dal
Efter morgenmaden kører vi mod den hellige dal. Her opnåede Inkaerne fremragende dyrkningsresultater ved hjælp af højtudviklet kunstvandingsteknik og gødning. Man kan stadig se deres dyrkningsterrasser, hvor kartofler gennem århundreder har været en hovedafgrøde, selvom vi i dag ofte ser majs. Overalt findes storslåede ruinkomplekser, kunstvandingsanlæg og dyrkningsterrasser på de stejle bjergskråninger.
Undervejs stopper vi ved Awana Cancha – et tekstilprojekt. Her kan vi se de 4 lama arter som findes i Andes bjergene. De lokale vævere viser os deres evner indenfor denne gamle kunst og der vil være mulighed for at købe fine håndlavede produkter.
Derefter fortsætter vi til de flotte ruiner udenfor Pisac. Her kan vi gå rundt på stierne og beundre nogle af de finest Inka ruiner i den hellige dal. Tilbage i landbyen Pisac besøger vi det berømte marked og spiser frokost på en lokal restaurant. Vi slutter af med at fortsætte til vores hotel udenfor Urubamba.
Denne dag er frokosten inkluderet. Overnatning i den hellige dal.

DAG 11 | DEN HELLIGE DAL |
Ollantaytampo fortet
Efter morgenmaden kører vi videre til landsbyen Ollantaytambo. Den gamle del af byen ligger stadig som Inkaerne planlagde det. Vi går lidt rundt i de gamle inkagader inden at det er tid til at se det prægtige fort som ligger strategisk på bjergtoppen. Vi hører om historien – dette er det eneste sted hvor spanierne tabte et større slag mod Inkaernes tropper.
Efter en legende, som blev viderefortalt af Garcilaso de la Vega, beordrede inkaguden Viracocha inkaerne at bygge Ollantaytambo. Denne by menes at være det eneste bevarede eksempel på præ-spansk byplanlægning, med bygninger, gårdspladser og smalle gader i den oprindelige udformning. De lige gader omkranser 15 kvadratiske blokke, kaldt canchas, som hver rummer en indgang til en central kvadratisk plads, omgivet af boliger. En række fine huse i kolonistil blev opført på fint forarbejdede inka-mure i lyserøde sten af mørk lød. Den oprindelige inka-by bestod af et administrativt,
et religiøst, et landbrugsmæssigt samt et militært kompleks.
På en bjergtop med udsigt over byen ligger et monumentalt inka-kompleks, der almindeligvis benævnes fortaleza (fort) pga. de tykke mure. I realiteten var det en tambo, en kro, for inka-adelsmænd på officielle rejser. Bygningen lå strategisk placeret oven for inkaernes Hellige Dal. Her trak Manco Inka sig tilbage for at reorganisere sin hær, efter at Cuzco var blevet erobret af de spanske conquistadorer.
Efter frokost fortsætter vi til Chinchero og Moray. Her vil vi bl.a. besøge en kolonial kirke med en fantastisk udsigt over bjergene og et landbrugslaboratorium fra Inka tiden.
Overnatning i den hellige dal med morgenmad.

DAG 12 | CUSCO |
Den forsvundne by Machu Picchu
I dag skal vi med toget fra Ollantaytambo til Aguas Calientes. Togbanen følger Urubamba floden og i takt med at man kommer længere ned i højde kan man se hvordan naturen ændrer sig til et landskab med tropisk regnskov. Fra Aguas Calientes skal vi med bus op ad bjerget til de verdensberømte ruiner Machu Picchu, som er valgt til at være et af verdens syv nye vidundere og er et af rejsens højdepunkter.
Machu Pichhu menes grundlagt omkring 1440 af Sapa-inkaen Pachacuti og var beboet indtil spaniernes erobring af Peru i 1532. Arkæologiske vidnesbyrd og et grundigt studium af gamle koloniskrifter viser, at Machu Pichhu ikke var en konventionel by, man snarere residens for inka-adelen, når den ville trække sig tilbage fra Cuzcos travlhed (i lighed med de romernes villaer). Byen rummer et stort palads og en række templer rundt om en gårdsplads, tilegnet inka-guderne. Andre bygninger rummede tjenestefolk. Man mener, at der aldrig boede flere end ca. 750 mennesker i Machu Pichhu, og i regntiden kun en brøkdel af dette antal, da adelen ikke besøgte stedet i denne periode.
Man valgte sandsynligvis at opføre byen dette sted på grund af den smukke og
unikke position og måske også pga. geologiske faktorer. Det fortælles, at silhouetten
af bjergkæden bag byen ligner en inka, som kigger op mod himlen, og den højeste tinde, Huayna Picchu (’Den Unge Tinde’), forestiller hans næse.
Mange er tilhængere af den teori, at Machu Pichhu var en såkaldt llacta – et sted hvorfra den lokale økonomi i erobrede områder kunne kontrolleres. Andre mener, at byen blev bygget af strategiske grunde, da aristokratiet på dette sted var nemt at beskytte under et eventuelt angreb. Det menes tillige, at stedet fungerede som hvileplads for Zapa-inkaer og måske også som observatorium. Nogle mener, at stedet var en offerplads.
Ifølge arkæologerne var Machu Pichhu opdelt i 3 sektorer: Det hellige område, det kongelige kvarter, som også husede præster og notabiliteter, samt mod syd en sektion for det jævne folk. I det hellige område ligger de vigtigste arkæologiske skatte, såsom Intihuatana (Farvernes Tempel) samt Rummet med de Tre Vinduer, begge tilegnet den højeste guddom Inti, Solguden. I det kongelige område lå elitens boliger i rækker på en skrænt. Vise personer, amauta, boede i rødlige huse, og prinsesserne, nusta, holdt til i trapez-formede værelser. Det Monumentale Mausoleum er en udhugget statue med hult indre og indmejslede figurer. Man mener, at dette sted blev benyttet under ofringer.
I området findes 140 bygninger, heriblandt templer, gårdspladser, parker og boliger.
Alle bygninger blev opført i den klassiske inka-stil med polerede sten i regulære former. Inka-håndværkerne var mestre i en teknik, som kaldes ashlar, hvor store tilhuggede stenblokke sættes sammen uden brug af cement. Mange af stenene passer så fint sammen, at end ikke et knivsblad kan stikkes ind imellem dem.
Inkaerne kendte ikke til brug af hjulet, og hvordan de bar sig ad med at flytte og
løfte enorme stenblokke er fortsat et mysterium. Den accepterede terori går ud på, at hundredevis af mænd skubbede stenene på plads via ramper. Da inkaerne ikke havde noget skriftsprog, er intet skriftligt efterladt om den anvendte metode.
Byen rummer flere end 100 trappetrin i sten, som ofte er hugget ud i en eneste blok. Endvidere et stort antal vandveje, forbundet af kanaler og dræn hugget ind i klipperne, beregnet til overrisling. Vandet kom sandsynligvis fra en hellig kilde og blev ført til hvert af beboelseshusene efter rang, således at de øverste i samfundet modtog vandet først.

Inkaernes vejnet
Blandt de tusinder af veje, som blev konstrueret i Sydamerika før spaniernes ankomst, er inkaernes de mest interessante. Et netværk af veje forbandt hovedstaden Cuzco
med andre byer, heriblandt Machu Pichhu. Man skelnede mellem kystveje og bjergveje.

Genopdagelsen
24. juli 1911 kom Machu Picchu til vesterlændingenes kendskab gennem en amerikansk historiker og arkæolog, Hiram Bingham III, som var professor ved Yale University. Han ledtes til stedet af lokale, som ofte besøgte området. Bingham kortlagde ruinbyen og påbegyndte udgravninger af den. Titlen på hans første bog om stedet var ’Inkaernes glemte by’.
Bingham havde længe eftersøgt inkaernes sidste tilholdssted Vitcos, hvorfra de foretog fremstød mod de spanske invaderende tropper. Efter adskillige ekspeditioner i omegnen af stedet blev han i 1911 ledt til ruinbyen af quechua’er, som boede i de oprindelige inka-bygninger. Han foretog udgravninger indtil 1915 og offentliggjorde flere bøger
om stedet.
Bingham havde gennem sine tidlige år i Peru skabt gode kontakter til peruanske embedsmænd. Han havde derfor intet besvær med at få tilladelse til at foretage arkæologiske undersøgelser overalt i landet, og han kunne endog udføre ca. 5000 inka-genstande til Yale-universitetet til låns, indtil den peruanske regering måtte forlange dem tilbage. Dette har den fornylig gjort, men Yale nægtede at udlevere dem. Peruanerne har overvejet at anlægge sag mod universitetet, men indtil videre
er det ikke sket.
Simone Waisbard, som længe har forsket i Cuzcos historie, hævder, at Enrique Palma, Gabino Sánchez og Agustín Lizárraga den 14. juli 1901 efterlod deres navne indhugget
i klipperne i Machu Pichhu og således genopdagede byen før Bingham. Imidlertid foreligger der intet skriftligt vidnesbyrd herom, så indtil videre har Bingham æren
for genopdagelsen og for at delagtiggøre vesterlændingene i ruinbyens eksistens.
Om eftermiddagen skal vi med toget fra Aguas Calientes tilbage til Cusco (Toget kører kun til Poroy udenfor Cusco – herfra skal vi videre med bus).
Overnatning i Cusco med morgenmad.

DAG 13 | CUSCO - LIMA |
Transport til kongernes by
I dag kører vi til lufthavnen lufthavnen i Cusco. Herfra flyver vi videre til Lima.
Ved ankomst vil der igen være transport til hotellet. Resten af dagen er fri til
egen afbenyttelse. Rejselederen kan komme med forslag på udflugter.
Overnatning i Lima (Miraflores) med morgenmad.

DAG 14 | DANMARK |
Byrundtur i Lima og afrejse

I dag skal vi på spændende byrundtur i Perus hovedstad.
Lima blev grundlagt i 1535 og udgjorde i mange år Sydamerikas vigtigste by. Det er
en by med en del bygningsværker bevaret fra kolonitiden, men de mange moderne bygninger er efterhånden kommet til at dominere gadebilledet. Vi starter byturen i
Limas gamle bydel, som er erklæret »Verdens Kulturarv« af UNESCO pga. de velbevarede bygningsværker i kolonitids arkitektur.
Vi vil især se nærmere på Plaza de Armas (den centrale plads) med Regeringspaladset. Omkring Plaza de Armas findes den smukke Katedral, der rummer overdådige udsmykninger og de jordiske rester af den spanske conquistador Francisco Pizarro.
Vi skal også besøge katakomberne i San Fransisco klostret.
Om eftermiddagen kører vi ud til lufthavnen. Senere påbegyndes vores hjemrejse mod Danmark.
Overnatning i fly.

DAG 15 | DANMARK |
Ankomst til København/Billund
Vi lander i dag i København og en dejlig rejse er slut.
 
Pris per person
JULI
Afrejsedag Flyselskab Dage Pris Eneværelse Pladser
03.07.2012 KLM 15 22.990,- 1990,-
OKTOBER
Afrejsedag Flyselskab Dage Pris Eneværelse Pladser
19.10.2012 KLM 15 20.490,- 1990,-
 

PRISEN INKLUDERER

  • Fly Billund/København – Lima T/R KLM via Amsterdam. Aalborg kan forespørges - det er dog med forbehold for pris og plads.
  • Alle flyskatter og -afgifter.
  • Alle transport, udflugter og entréer jf. program.
  • 14 nætter i delt dobbeltværelse på turistklas­sehoteller (privat overnatning på Amantaní.
  • Engelsktalende lokalguide.
  • Forplejning jf. program.
  • Dansk rejseleder.

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Sygdomsafbestillingsforsikring.
  • Rejseforsikring.
  • Drikkepenge (beregn ca. kr. 300-400).
  • Øvrige måltider. (Beregn ca. kr. 200-250 pr. dag. Det er muligt at spise billigere, men med det beløb, er der til frokost og en 3-retters middag).
  • Eneværelsestillæg.
  • Afrejseskat

FORLÆNGELSE / ÆNDRINGER
Rejsen sælges som en hel “pakke” og ved ændringer, vil der ikke være mulighed
for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene og mod et tillæg. Derudover kommer
tillæg for evt. ekstra arrangement.

DELTAGERANTAL
Rejsen gennemføres med min. 15 deltagere.

TILMELDING & YDERLIGERE INFORMATION
DaGama Travel, Ryesgade 5, 2200 København N
Tlf: +(45) 3638 0000
Fax: +(45) 3638 0020
Web: www.dagama.travel
E-mail: info@dagama-travel.dk
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr. 1894 - Danmarks Rejsebureau Forening

BETALING
Depositum 25% og restbeløb indbetales i henhold til bekræftelse.

FORBEHOLD & ÆNDRINGER
Der tages forbehold for ændringer i programmet. DaGama Travel og vore lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vore breddegrader. Det betyder at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvis vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen og at programpunkter kan risikere at udgå. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseleder og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt til afrejsen finder sted.
Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene de rejsendes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen er underlagt DaGama Travels’ Almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

> Billedgalleri
> Hent digital brochure
(pdf / 1.9 Mb)
Dag 1: København – Lima
Dag 2: Nazca
Dag 3: Nazca
Dag 4: Arequipa
Dag 5: Arequipa - Puno
Dag 6: Titicaca søen
Dag 7: Puno
Dag 8: Puno - Cusco
Dag 9: Cusco
Dag 10: Den Hellige dal
Dag 11: Den Hellige dal
Dag 12: Machu Picchu
Dag 13: Lima og hjemrejse
Dag 14: København / Billund
 
 
 
Site design OTR Interactive