Opdateret 28.012.2016 / UNB
Private Rejser INDIVIDUELLE REJSER PÅ EGEN HÅND

Private Rejser betyder hos DaGama Travel en allerede nøje planlagt og afstemt rejserute med en mere personlig frihed og fleksibilitet. Rejseformen er for de rejsende, der ønsker at rejse i egen lille private gruppe, men som stadig gerne vil have det organiserede eventyr, hvor mindre er overladt til tilfældighederne og det meste er planlagt og afstemt hjemmefra. Rejsen er som et puslespil, hvor hver enkelt brik er spændende, men hvor alle brikker tilsammen giver den nødvendige helhed, dybere indsigt og overblikket.

Dermed kunne den Private Rejse lige så godt have været en af vores grupperejser med rejseleder. Men eftersom denne rejseform netop er individuel er den uden rejseleder og tillader så i stedet, at man kan vælge egen udrejse og rejseledsagere.

Alle de private rejser er sammensat ud fra at man optimerer oplevelser og pris og stadig kan nyde et guidet rejseeventyr til næsten mindste detalje. For på de fleste udflugter er man ledsaget af en engelsktalende guide, og det betyder, at man kan stille lige så mange eller få spørgsmål man vil, samt følge sit eget tempo og dette med fokus på de ting, man selv vægter.

At have sin egen lokale guide bringer steder til live, som ingen guidebog vil kunne gøre efter og dertil får man meget mere at vide om den lokale kultur og det daglige lokale liv, hvor guiden tit også fungerer som tolk i forhold til omgivelserne.

For de fleste af vores individuelle rejser, vil der være 4 muligheder for valg af komfortniveau,

 

3* - Turistklasse
4* - Almindelig 1. klasse
5* - Bedre 1. klasse
5*+ - Luksus klasse

Især de højere ”klasser” skal dog tages mere som en overordnet retningslinie for komfortniveauet på den enkelte rejse. Mange steder vil det f.eks. ikke være muligt at få 5+* hoteller, men hvor det er muligt er de valgt, når det er denne klasse der ønskes. Det er selvfølgelig klart beskrevet, hvilke hoteller der er valgt hvor for den enkelte rejse. Med andre ord, vælg blot en af vores allerede planlagte rejser og et for dig passende komfortniveau samt afrejsedato. Så klarer vi resten.

Dette inklusiv en personlig tilpasning af den individuelle rejse, hvor udflugter kan ændres og selv en dansk rejseleder kan inkluderes, hvis det ønskes.

Finder du ikke det som du søger, så kontakt os, eftersom der hele tiden er nye rejser på vej.
> Baltikum 8 dage | fra typisk kr. 1.000,- /dag
Gennem århundreder har de tre lande, Estland, Letland og Litauen været underlagt alt fra tyske ridderordner, besættelser fra både dansk, svensk og polsk side og ikke mindst jerngrebet med den russiske bjørns favntag i sovjettiden. I dag er de tre baltiske søstre nu selvstændige lande for første gang i deres tusindårige historie. Deres umiskendelige nordiske præg i arkitektur og landskab, men også deres indbyrdes så forskellige historie og religion gør Baltikum til et nyt og spændende rejsemål ikke langt fra Danmark.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Bhutan 13 - 25 dage | fra typisk kr. 1.400,- /dag
Bhutan er et af de få områder i Himalaya, hvor den traditionelle livsstil overlever på trods af at årene går. Og den usædvanlige arkitektur og de nationale klæder fremviser med al tydelighed en nation, som er sig selv og sine kulturelle værdier bevidst. Når det er tid til de forbløffende tsechus, religiøse festivaler, så er det også et af de bedste tidspunkter at besøge Bhutan. Da de finder sted året rundt, tilrettelægger vi vore rejser således, at der bliver mulighed for at overvære mindst en festival på alle vores rejser .
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Bolivia 12 - 14 dage | fra typisk kr. 1.500,- /dag
Bolivia er det geografiske centrum i Sydamerika og et af de mest fascinerende lande at besøge på det sydamerikanske kontinent. Landet er dobbelt så stort som Frankrig, men har kun omkring 7,5 mio. indbyggere. Størstedelen af disse er indfødte indianere og Bolivia rummer dermed den største procentdel af indfødte folkeslag i Amerika. Folkeslag som i Bolivia for det meste bor i områder, der ligger mellem 3000 og 4000 meter over havets overflade. I visse regioner tales det urgamle aymara-sprog oftere end spansk, og flere steder i landet føler man, at man nærmest rejser mere end 300 år tilbage i tiden.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Burma 12 – 16 dage | fra typisk kr. 1.600,- /dag
I Burma finder man det bedste af Asien: uberørte jungler, snedækkede bjergtoppe og jomfruelige strande, kombineret med en rig kulturarv strækkende sig over en periode på mere end to tusind år. En rejse til Burma er en magisk rejse tilbage i tiden, hvor man yderligere kan observere den stærke indflydelse fra den indo-kinesiske civilisation. Burma er et af sydøst-asiens største og mest forskelligartede lande, og strækker sig fra Andamanhavet i syd til det østlige Himalaya i nord.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Cambodja 8 - 14 dage | fra typisk kr. 1.000,- /dag
Landet er hjemsted for et af klodens største og vigtigste monumenter, Angkor Wat ruinerne. Ruiner der i betydning og omfang er på højde med pyramiderne i Egypten og Mexico, samt Taj Mahal i Indien og Den kinesiske Mur i det nordlige Kina. Opført mellem det 9’ende og 13’ende århundrede, er tempelruinerne et vidne om det tidligere Khmer emperies storhed og forfald. Og stadig fortsætter templerne med at overraske og imponere ved konstruktionernes omfang, kompleksiteten i stenhuggerarbejdet og deres usigelige smukke beliggenhed i junglen.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Canada 14 dage | fra typisk kr. 1.300,- /dag
Canadas blanding af britisk, fransk og indiansk kultur og traditioner gør landet helt specielt, ligesom senere indvandrere fra Asien, Afrika, Sydamerika og Mellemøsten bidrager til at gøre rejseoplevelsen rig på indtryk. Gå ikke glip af Quebec, der med sin historie og kultur er et af højdepunkterne på en Canada-rejse. For lidt tilbagelænet, pittoresk feriestemning er de charmerende fiskerbyer langs Atlanterhavskysten perfekte, og er du til den helt store naturoplevelse skal du tage til området Northwest Territories; i dette endeløse og eventyrligt smukke landskab er der tusinder af uudforskede søer og landskaber, som kun venter på at blive udforsket.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Cuba 12 dage | fra typisk kr. 1.500,- /dag
Vores Cuba rejser er nøje tilrettelagt, så du får alt det bedste som landet byder på. Den koloniale hovedstad Havanna med en fyrig cocktail af danseglade cubanere. Det UNESCO fredede Trinidad, der med sine brostenbelagte gader og stræder tager pænt imod os. Sidst men ikke mindst venter nogle af Caribiens absolut bedste strande.
Afrejser: Hele året      > Læs mere
> Egypten 8 - 12 dage | fra typisk kr. 700,- /dag
Mindst en gang i sit liv må man unde sig selv den uforglemmelige oplevelse det er, at besøge dette dybt fascinerende land. Og her bør rejsen begynde med den travle hovedstad, Cairo, og de mange rige skatte på Det Egyptiske Museum. Dernæst bør rejseruten gå til pyramiderne og sfinksen, hvorefter man måske begiver sig ned gennem Den vestlige ørken og langs Nilens bredder. Sidstnævnte ombord på en felukka eller et krydstogtsskib alt imens man passerer et landskab, der er farvet grønt, gult og rødt af de afgrøder, som gennem mere end 5000 år er blevet dyrket her. Hvis der er tid, kan rejsen afsluttes med nogle afslappende dage ved Rødehavets azurblå vand.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Indien 8 - 25 dage | fra typisk kr. 1.000,- /dag
Indien byder på alt fra de klassiske kulturoplevelser til spænd- ende naturoplevelser i dyrereservaterne, samt vandreture mel- lem Himalayas himmelstræbende bjergtinder og på det tibetanske plateau. Og vores grupperejser dækker langt det meste af det eventyrlige Indien. Dette med mulighed for at forlænge rejsen til også strandene i på vestkysten af Indien eller på Sri Lanka.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Italien 8 - 12 dage | fra typisk kr. 800,- /dag
Italien - Støvlelandet - er kendt og elsket af rejsende fra hele verden. Den spændende historie strækker sig helt tilbage til før etruskerne, men ud over de romerske kejsere har også grækere, arabere, vikinger og mange andre sat deres umiskendelige præg på det naturskønne land, som helt uhørt har 50 rejsemål på UNESCO’s berømte liste over
verdens kulturarv.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Kina 9 - 25 dage | fra typisk kr. 1.000,- /dag
Vores grupperejser til Kina er alle med dansk rejseleder og dækker langt det meste af Kinas udstrakte landmasse. Dette fra det tæt befolkede klassiske Kina i øst til mødet med minoritetsbefolkningen i det centrale og vestlige Kina. Dertil kommer vandreture langs Den kinesiske Mur, cykelture gennem rismarkerne i syd, samt rejser ad Silkevejen eller over det tibetanske plateau.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Laos 8 - 14 dage | fra typisk kr. 1.000,- /dag
Klemt inde mellem Vietnam, Thailand, Myanmar og Cambodia, er dette fredelige buddhistiske land nok bedst beskrevet som ganske uforstyrret, rustikt og næsten upåvirket af Thailands horder af rejsende. Og således er Laos en åbenbaring af de få.
De lunefulde og svært sejlbare dele af øvre Mekong har tilladt Laos at fastholde sin ældgamle charme forholdsvis intakt. Og selvom landet ikke er stort, har det en ualmindelig varieret topografi.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Marokko 8 - 14 dage | fra typisk kr. 900,- /dag
Oplev den imponerende arkitektur med middelalderlige byer, romerske ruiner, berberfæstninger og storslåede muslimske monumenter. Ligeledes vil du opleve landets rige kulturelle tradition gennem eminent udsmykket håndværk, udsøgte kulinariske oplevelser, tidløse landbrugsteknikker, myldrende markedspladser og den oprigtige gæstfrihed, som kendetegner den oprindelige berber-befolkning, der stadig dominerer de isolerede bjergområder. Som højdepunkter kan vi nævne de gamle kongelige byer, hvoraf især Fez og Marrekech har en speciel tiltrækningskraft med deres særlige stemning af 1001 nats eventyr og duft af alverdens krydderier.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Mexico 12 - 16 dage | fra typisk kr. 900,- /dag
Vi har rejser der dækker langt det meste af det mexicanske højland og den nordøstlige halvø. Dette fra både det klassiske Mexico i midten af landet til mødet med de eksotiske strande ved Stillehavet mod syd og indianerkulturer i provinserne der grænser op mod Guatemala. Du oplever blandt meget andet gamle koloniale byer, glade musikanter, storslået natur og får ikke mindst kendskab til de forskellige indianerkulturer.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Nepal 13 - 27 dage | fra typisk kr. 1.100,- /dag
I det barske og ufremkommelige Himalaya, ligger det fattige men dybt betagende land, Nepal. Mod nord afgrænset af Himalayas hvidklædte tinder og det tibetanske plateau og mod syd af de indiske sletter. Siden Nepal for første gang åbnede sine grænser for udenlandske rejsende i 50’erne, har landet været kendt som et naturmæssigt paradis for både vandrere og bjerg- bestigere. Og landet, der er et levende kalejdoskop af pittoreske landskaber med frodige bjergskråninger, samt ufrugtbare højtliggende enge og himmelstræbende bjerg- tinder, giver stadig en helt unik mulighed for at fordybe sig i den bjergmæssige idyl, der er så karakteristisk for Nepal.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Peru 14 - 21 dage | fra typisk kr. 1.300,- /dag
På vores rejser i Peru har du mulighed for at komme helt ind under huden på den spændende Inkakultur, samtidig med at du får enestående naturscenerier for alle pengene. Peru er et fantastisk rejseland og du må ikke snyde dig selv for en rejse for livet til det nok mest spændende land i Sydamerika! På rejserne har vi god tid til fordybelse uden vi går på kompromis med oplevelserne.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Rusland 10 - 11 dage | fra typisk kr. 700,- /dag
En tur til Rusland forbinder eventyr med et bredt udvalg af kulturelle seværdigheder. Rusland er det største land i verden – fra Baltikum til Stillehavet, fra Arktis til Kaukasus.
Rusland er hjemsted for tsarernes skatte, Peter den Store, Ivan den Grusomme samt den bedste vodka, der findes. Efter mange år under kommunistisk styre i sovjettiden er et besøg i det ”nye” Rusland som at komme til et uopdaget land.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Sri Lanka 14 - 21 dage | fra typisk kr. 1.300,- /dag
På trods af sin størrelse byder Sri Lanka (tidligere kendt som Ceylon og før det Seren-dip) på et forbavsende stort udbud af oplevelser, og det er ikke underligt at Marco Polo i sin tid beskrev den som den skønneste ø på jorden. Den tropiske idyl, der på landkortet har form som en dråbe og måler 436 km fra nord til syd, er gennemskåret af floder på kryds og tværs og har alle slags landskaber lige fra palmestrande til bjergtinder.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Sydafrika 14 dage | fra typisk kr. 1.200,- /dag
”Regnbuenationen”, eller ”hele verden i et land”… Således beskrives Sydafrika ofte, og der er noget om snakken. Med en befolknings-sammensætning som er lige så varieret som landets storslåede natur og rige dyreliv, repræsenterer Sydafrika et sandt kalejdoskop af spændende facetter og oplevelsesmuligheder. Sydafrika er nemlig ikke kun et land hvor man kan opleve savanne og vildt. Her kan man også opleve kosmopolitisk livsnyderkultur, gourmetoplevelser og en natur så alsidig at man på en dag kan køre fra månekraterlignende landskaber til de frodigste vinmarker.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Thailand 9 - 14 dage | fra typisk kr. 900,- /dag
Dette farverige rejsemål kan nok bedst beskrives som en ældgammel kultur fyldt med ynde og harmoni. Og derfor er det nok også ét af verdens mest besøgte rejsemål. Thailands unikke gæstfrihed, de eksotiske monumenter og templer, den frodige jungle og de forbløffende smukke strande med turkisblåt hav tiltrækker hvert år millioner af rejsende. For hvor kan man ellers sejle med en ombygget rispram, drage op ad floden i langbåd, ride på elefanter og bo blandt de lokale landsbyer?
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Tibetanske plateau 13 - 25 dage | fra typisk kr. 1.300,- /dag
På nordsiden af verdens største bjergkæde, Himalaya, finder man det tibetanske plateau med dets vidtstrakte sletter og dybe dale. Enorme vidder som strækker sig ud over store dele af det centrale Asien med landene Afghanistan, Pakistan, Indien, Nepal, Bhutan og så selvfølgelig Kina. Hvor plateauet i nord og vest er kendetegnet af øde vidder, er det mod syd og øst kendetegnet ved en mangfoldighed af spændende små landsbyer med gæstfrie folkeslag og ældgammel kultur.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> USA 9 – 16 dage | fra typisk kr. 1.200,- /dag
USA er kontrasternes land; her er alt og i stor målestok. Sky-
skrabere og trailerparks. Businessmen og cowboys. Pulserende byliv og landlig ro og idyl. Så uanset om du er til by eller land, shopping, kultur eller naturoplevelser, vil du kunne få stillet din lyst i USA.
Ingen lande i verden har større indflydelse end USA, der siden uafhængighedserklæringen blev underskrevet d. 4. juli 1776 har inspireret hele den vestlige verden til at kæmpe for demokrati og lige rettigheder for alle.
Afrejser: Hele året > Læs mere
> Vietnam 13 – 25 dage | fra typisk kr. 1.000,- /dag
Det elegante Hanoi i det nordlige Vietnam konkurrerer i dag med sin dynamiske søster by mod syd, Ho Chi Minh, om at tiltrække rejsende fra hele verden efter at landet har rystet den dystre skygge af krigen af sig. Resten af landet med Mekong-floden, Halongbugten og Sapa har til gengæld en mere tidløs atmosfære. Og her kunne oplevelserne være de flydende markeder i Mekong-deltaet eller de tårnhøje bjerge, der i nordvest rejser sig over små landsbyer, hvor livet fortsætter, som det har gjort i århundreder.
Afrejser: Hele året > Læs mere