Dubai REJSEMÅL
Op af ørkenens tidløse, meditative ro vokser denne buldrende, besnærende og overvældende smukke by, der med sit tætpakkede liv i souken, imponerende skyline og uovertrufne luksushoteller og shoppingcentre ikke kan sammenlignes med noget andet sted i verden.
Trods sin størrelse tilbyder Dubai den besøgende en perlerække af oplevelser og et mageløst, varieret landskab. Lad dig betage af dramatiske, forrevne bjergtinder, ørkenlandskaber, der trækker blikket ud i uendeligheden, og lysende hvide sandstrande. Her er støvede middelalderlige landsbyer og eksklusive villakvarterer, overalt smukt anlagte, grønne parker, oprindelige, arabiske huse med de karakteristiske vindtårne side om side med ultramoderne arkitektoniske mesterværker, bl.a. verdens højeste skyskraber, Burj Khalifa, på intet mindre end 800 meter.
> Detaljeret kort