Opdateret 17.05.2016 / MAN
Ecuador & Galapagos REJSEMÅL
Ecuador er et af verdens mest varierede lande i forhold til dets størrelse og har en af de største koncentrationer af plante- og dyrearter. Det ligger ud til kysten med Columbia mod nord og Peru mod øst og syd og Stillehavet mod vest. Ecuador har fire helt forskellige regioner, der hver har sine skatte at byde den rejsende på: Stillehavskysten med fantastiske strande, Amazon-junglen med vidunderlige planter og dyr og floder, Andes-bjergene med snedækkede tinder, vulkaner, indianske landsbyer og kolonibyer og sidst, men ikke mindst, Galapagos-øerne med sit helt unikke dyreliv med havskildpadder, leguaner, blåfodet sule (fugl med sjov parringsdans), pingviner,
hajer, fregatfuglen, der som en anden pirat stjæler de andre fugles mad og puster
et kæmpestort, rødt hjerte op, når den skal finde en mage, rokker, der udøver vandakrobatik i verdensklasse og de mægtige, sagnomspundne albatrosser. Men
det mest fantastiske ved Galapagos er en lillebitte, undseelig fugl, der med sin tilpasningsevne fik Darwin sporet ind på sandheden om arternes oprindelse.
> Detaljeret kort