Opdateret 14.10.2015 / MAN
Indien REJSEMÅL

Indien er om noget et land fyldt af forbløffende kontraster og er mere end nogensinde blevet stedet, hvor man stadig finder de autentiske rejseooplevelser. Hvor kloden bliver mere og mere en global landsby, er det sjældent at finde et så driftigt og alsidigt land som Indien, som er fyldt til randen med utallige rige historiske beretninger, eksotiske traditioner og værdier, samt utroligt interessante lokale kulturer. Og når dette alt sammen blandes med de hekstisk summende byer, historiske monumenter, sjældne dyreliv, uberørte strande, charmerende vandveje, samt ufrugtbare ørkener og voldsomme bjerge, ja… så taber de fleste pusten. For hvad, hvornår og hvordan skal man vælge at planlægge sin rejse?

I DaGama Travel er vi overbeviste om at man som rejsende selv har en grundlæggende idé om, hvad den perfekte rejse skal indeholde. Dette hvad enten man gerne vil møde udelukkende den klassiske kulturarv en destination kan tilbyde eller om man også ønsker at dykke ned i den lokale dagligdag og byernes sydende travle liv og røre! Eller måske i stedet helt isolere sig fra resten af Verden i et afsidesliggende refugium i Himalayas forbjerge for der at slappe af og blive forkælet. Og disse grundlæggende tanker og rejsedrømme er vores startsted for at skabe den ultimative rejse.

Fra den første forespørgsel og rejseplan, vil vi tage en yderligere drøftelse med den rejsende og derfra så finjustere rejseplanen for at sikre at alle ønsker er blevet indføjet på den bedst mulige måde. Dertil har man kun kontakt med én af os, som håndterer rejsen helt fra den indledende forespørgsel til at reservationerne færdiggøres og rejsen påbegyndes.

Kontakt os for at høre nærmere om de mange muligheder.