Opdateret 12.09.2015 / MAN
Irland REJSEMÅL
Alle, der har været i Irland, ved det: den legendariske irske gæstfrihed er ikke bare endnu et tomt reklameslogan. Irerne elsker at opvarte gæster, og selv om Irland de seneste år har oplevet et økonomisk opsving af de mere spektakulære, så er den keltiske sjæl ikke til salg for ussel mammon. Det er dog ikke i storbyerne, man møder den. Det er ude i øens afkroge, i de små landsbyer og vilde halvøer, hvor der tales gaeltacht (irsk gælisk), at man finder den sande menneskelige varme, der kendetegner den grønne ø.
Guinness, riverdance og St. Patricks Days festligheder – Irland er verdenskendt for mange ting, men landets sørgmuntre sjæl, landskabernes poetiske skønhed og den altdominerende grønne farve er det, der for alvor gør indtryk på den rejsende. Prøv at tage lidt Irland med hjem, og du vil opdage, at det er et stykke af din egen sjæl, der er blevet tilbage, ude af stand til at løsrive sig helt fra Erin, den smukke.
> Detaljeret kort