Opdateret 10.12.2015 / MAN
Kasakhstan REJSEMÅL
Kasakhstan er et stort land – verdens 9.største – og karakteriseret ved et meget varieret landskab med steppeområder, lavland, taiga, bjergkæder med snedækkede tinger, floddeltaer og ørken. Kasakhstans befolkning har fra gammel tid været nomadestammer; det menes, at de var de første til at gøre hesten tam, og folket er kendt for sin overlegenhed til hest.
For foden af bjergmassivet Tian Shan i Alatau Nationalpark ligger Besshatur Kurgan-komplekset; en førislamisk gravplads, der bærer vidnesbyrd om en svunden kultur, saka-kulturens, storhed og fald. Her mærkes historiens vingeslag næsten fysisk som en blid brise i ansigtet på beskueren.
Kasakhstan er langtfra et klassisk rejsemål, men storslåede og autentiske oplevelser venter på den rejsende, der alligevel kaster sig ud i at udforske dette fantastiske land og dets imødekommende og gæstfri befolkning.
> Detaljeret kort