Kirgisistan REJSEMÅL
Kirgisistans landskaber er rå skønhed, dyb ensomhed og en endeløs himmelbue – om natten så stjernebesat, at den næsten er hvid. Landet kalder på den aktive eventyrer, som ønsker at trekke gennem forrevet bjerglandskab eller fra hesteryg opleve den dramatiske natur.
Gå på jagt efter et glimt af den sagnomspundne sneleopard, lad dig synke ned i en af de naturlige, svovlholdige varme kilder, som efter sigende skulle kunne kurere næsten enhver sygdom, eller drik dus med de lokale i varm, gæret hoppemælk eller frisklavet yoghurt.
Eller besøg Centralasiens bedste marked, Jayma Bazaar, hvor kirgisere, usbekere og tadjikker faldbyder traditionelle hatte, knive, hestesko, kinesiske testel og en overflod af sæsonens frugt og grønt.
 
 
> Detaljeret kort