Opdateret 20.05.2017 / MAN
Vietnam REJSEMÅL
DaGama Travel tilbyder skræddersyede rejser til Vietnam. I Vietnam er det en helt særlig oplevelse at møde landet som vietnameserne selv gør det, dvs. sejlende, cyklende og vandrende. Fra det bjergrige nord med kalkstensklipper, dale, rismarker, etniske minoriteter og duften af Hanois boulevardgadekøkkener til det centrale Vietnam hvor historierne om fortidens kejsere fortælles, krydret med hyggelige og behagelige Hoi An hvor håndværk, krydderurter og strand går hånd i hånd. Alt dette kan rundes af med det pulserende Saigon og et inferno af sanseindtryk i Mekong Deltaets floder og kanaler hvor livet leves ved og på vandet. Og apropos vand, så snyd ikke dig selv for en eksotisk badeferieoplevelse på Phu Quoc, afslappende og uden hysteriet fra masseturismen.
Den skræddersyede rejse er anderledes end vores rundrejser med dansk rejseleder og vores individuelle rejser, som begge er pakkerejser, som er defineret på forhånd. Den skræddersyede rejse kan være en blanding af inspiration fra vores fastlagte ture til en blanding af egne ønsker og anbefalede destinationer. Vi kan ikke tilbyde det hele, men vi vil gøre alt hvad der er realistisk muligt uanset om det drejer sig om ophold på luksushoteller og/eller mere familiære ophold i enten homestay eller guesthouse.
> Kort - Vietnam
> Kort - Phu Quoc