Vandring
Tema
Ordene vandring og trekking dækker over, at man transporterer sig selv ved egen hjælp eller ved hjælp af diverse ride- og trækdyr, hvor man i flere dage eller uger bevæger sig i vanskeligt terræn. Og dette med formålet at udforske og nyde landskabet omkring sig. Typisk i vildmarken, bjergene eller junglen. Vandring eller trekking er det bredeste begreb for det at rejse på primitiv vis over land.
For os i DaGama betyder vandring at Verden ikke kan passere forbi hurtigere end at vi kan nå at mærke den. Og det betyder oplevelsen af dufte man ellers ikke havde oplevet. Landskaber man aldrig havde set. Lyde man aldrig ville have hørt og mødet med tilfældige mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Hos os er vandringen en rigtig god måde at komme tæt på det område, man vil opleve. Både naturmæssigt og kulturelt.
Vi har på nuværende tidspunkt valgt at fokusere på bjergene. Og inden længe kommer vi med vandreture i Himalaya (Bhutan, Indien, Kina og Nepal), Atlas-bjergene i Marokko, samt langs Den kinesiske Mur i de nordkinesiske bjerge. For lige så længe der har været bjerge, lige så længe har der været mennesker, som har følt sig draget til at bestige dem. Og selvom man ikke nødvendigvis er interesseret i at klatre i de højeste tinder, så er der stadig noget helt enestående tilfredsstillende ved at vandre i det fri og ved egen benkraft. Så på med støvlerne, op i højderne, frem med sveden, så du fortjener den storslåede udsigt, der venter. Kontakt os for at høre, hvor du skal vandre næste gang.
Jul & Nytår
Krydstogt
Storby
Sol og strand
Tog