En lille flok eventyrlystne rejsende
Først var vi en lille flok eventyrlystne rejsende, der hver især havde rejst over det meste
af kloden. Vi havde kørt i egen bil på tværs af Kina og den halve verden, besteget bjerge
og vulkaner, blaffet med lastbiler på tværs af de tibetanske højsletter, deltaget i grise-
fest på det indre af New Guinea, vandret den kinesiske Mur tynd, dykket ved farve-
strålende koralrev og skibsvrag i Egypten, blevet væk i souken i Marrakech, sunget
gospel i Harlem, sovet under åben himmel på savannen i Tanzania, kravlet på pyrami-
derne i Mexico og ja … sådan kunne vi blive ved.
Dernæst rejsebranchen
Dernæst kom vi ind i rejsebranchen. Alle havde vi meget forskellig baggrund og så
alligevel med et til fælles; vores drømme om at rejse til alle verdens afkroge. Fra at
være erfarne globetrottere er vi med årene også blevet erfarne og professionelle
rejsebranchefolk, der alle er eksperter i at sammensætte og gennemføre rejser til
selv de mest umulige steder på kloden. Rejser, som vi i tidens løb også selv har guidet
mange af. Ja, selv en planlægning og flere års gennemførelse af et maratonløb
på blandt andet Den kinesiske Mur, The Great Wall Marathon, er det blevet til.
Til sidst DaGama Travel
Til sidst valgte vi at fortsætte med det, vi er bedst til og har gjort gennem mange år;
at arrangere rejser til nogle af de mest spændende steder på kloden. Dog nu med
den væsentlige forskel, at det skulle være i eget regi og på vores måde. Og dermed
blev et nyt og alligevel gammelt rejsebureau født – DaGama Travel. Så kontakt os
for at høre, hvor det næste eventyr kan opleves!
|
|